Sundhed til hele familien

Sundhed til hele familien

19/08/2018 0 Af Bjarke

Sundhed er vigtigt at prioritere, men mange har en travl hverdag og meget at se til, og glemmer derfor at fokusere nok på det. Det behøver dog ikke at være svært at indordne sundhed i sin hverdag, så her er samlet nogle retningslinjer, der er lette at følge, og som vil forbedre hele familiens sundhed, hvis de bliver overholdt.

Få rigeligt med frisk luft

Frisk luft er ligeså vigtigt for det mentale helbred, som det er for det fysiske helbred. Læg diverse skærme til siden for en stund og tag hele familien med udenfor. Cykl en tur, gå med hunden, tag en løbetur, spil bold eller noget helt femte. Alt gælder. Det vigtigste er blot at komme udenfor og få noget frisk luft til hjernen. Din krop vil takke dig for det, og du vil mærke, at dit humør bliver markant bedre, hvis du undgår at sidde indenfor hele dagen. Det er godt at få børnene med udenfor, så de kan komme væk fra computeren og fjernsynet og nyde naturen. 

Hav gode søvnvaner

Søvn er virkelig vigtigt for vores helbred, og det kan have store konsekvenser, hvis det ikke er noget, man prioriterer. For voksne er det nok med 7-9 timers søvn hver nat, mens det for børn varierer mellem 13-8 timer alt efter barnets alder. Sørg for at især dine børn får rigeligt med søvn og opretholder et sundt søvnmønster. Mangel på søvn kan svække immunforsvaret og gøre én mere modtagelig overfor forkølelse og stress. Sørger man for at få rigeligt med søvn hver nat, vil man også opleve, at man vil have langt mere energi i hverdagen, og man vil derfor have mere overskud til at fokusere på at leve en sund livsstil.

Prøv alternativ medicin

Det er ingen tvivl om, at klassisk medicin som Panodil og Ipren virker helt fint på smerter og mindre sygdomme, men engang i mellem kan det være godt at forsøge sig med noget alternativt medicin, der er mere naturligt. Et eksempel på dette kan være CBD olie. CBD olie kommer fra planten cannabis sativa, og har en god effekt på smerter, sygdomme og psykiske lidelser. Det kan anbefales at købe CBD olie og bruge det som en alternativ form for medicin.

Spis varieret

Ens kost er selvfølgelig vigtig for ens sundhed. Man behøver ikke nødvendigvis at spise økologisk og undgå sukker hver eneste dag (selvom det dog absolut ikke ville være en dårlig ting), men det er vigtigt at spise en varieret kost. Sørg for at få den rette mængde proteiner, vitaminer og fedtstoffer, og pas på med at spise for mange usunde kalorier. Så længe man fokuserer på at spise varieret og sundt samt dyrke masser af motion, er det okay at forkæle sig selv engang i mellem, så længe det ikke tager overhånd og bliver alt for tit.

Dyrk motion

Motion er essentielt, hvis man vil leve sundt. Det kræver langt fra, at man dyrker sport på højt plan flere gange om ugen. Det er ofte nok at følge børnene i skole på cykel og derefter selv cykle på arbejde. Gør det til en vane at tage trapperne i stedet for elevatoren – også selvom du skal mange etager op. Gå en tur med hele familien hver gang det er muligt, og tag børnene med i svømmehallen eller i skoven. Lad desuden børnene finde en sportsgren, som de synes er sjov, og meld dem ind i en sportsklub. På den måde kan de både dyrke sport og holde sig sunde, og møde nye mennesker.

Mental sundhed er ligeså vigtigt

Én ting er at holde sig sund, fordi man spiser rigtigt og dyrker en masse motion, men det er ligeså vigtigt at fokusere på sin mentale sundhed. Det gør man blandt andet ved at være positiv og ved at være til stede i nuet. Det er også vigtigt at være undgå stress og slappe af. Det er lettere sagt end gjort, men prøv at droppe bekymringerne og se i stedet muligheder og løsninger. Tag tingene som de kommer og lad være med at bekymre dig om små ting, som højst sandsynligt ikke kommer til at blive til rigtige problemer alligevel. Ved at forsøge at opretholde en optimistisk og afslappet tankegang, vil man opdage, at man vil have langt mere overskud i hverdagen, hvilket vil give bedre humør og mere energi.