Opdeling af børneværelse

Opdeling af børneværelse

22/06/2018 0 Af Bjarke

Har du brug for et ekstra børneværelse, men mangler et rum i boligen, så kan det faktisk godt lade sig gøre alligevel. Du kan nemlig få bygget en skillevæg og dermed trylle et ekstra værelse frem.

Brug for et børneværelse mere?

Er ungerne efterhånden blevet så store, at de ville have godt af at have sine egne værelser i stedet for at dele det fælles børneværelse?

Det er dejligt for små børn at dele værelse med hinanden. Man deler alligevel legetøjet, og man har hinanden at lege med. Det er også rart at sove på det samme værelse med sin bror eller søster.

På et tidspunkt er det måske ikke så lykkeligt længere, og det er blevet tid til, at børnene får sine egne værelser.

 Kniber det med pladsen?

Men hvis nu det er sådan, at der ikke lige er et ekstra værelse i hjemmet, der står og venter på, at der er et barn, der flytter ind i det, så er gode råd dyre. Eller i dette tilfælde er det faktisk ikke ret dyrt.

For løsningen kan ligge i at bygge det nuværende børneværelse om til to mindre. Hvis børneværelset er alt for lille til det, må du kigge videre ud i boligen for at finde et rum, der er bedre egnet.

Det kan være, at voksensoveværelset må ofres. Så kan ungerne dele det, og the masterbedroom rykke ind på det, der nu er børneværelse.

Det kan også være, at jeres stue er så tilpas stor, at du kan nappe en del af den og forvandle den til et børneværelse.

Det kommer jo selvfølgelig an på, hvordan jeres ruminddeling er. Mange kan i hvert fald de fornødne kvadratmeter til et lille børneværelse.

Det er i hvert fald en løsning, der er til at udføre nu og her, den koster ikke alverden og det er både nemmere og billigere end at skulle til at flytte.

Opdel et rum

Det optimale rum til at blive delt, er et, hvor der i hvert af de nye værelser kan blive både en dør og et vindue. Det kan knibe med døren, men det kan man muligvis selv sætte i. Vinduet er ret vigtigt både med hensyn til lys og luft, men også som mulig flugtvej, hvis ulykken skulle være ude.

Når rummet er fundet, skal du se på, hvordan det bedst muligt kan deles på en måde, så begge rum bliver nogle gode børneværelser. Husk, at der skal være plads til en seng på begge værelser – og at de måske får en større seng på et tidspunkt.

Det kan være, at rummet bare skal deles ved, at du sætter en gipsvæg op lige ned igennem midten af værelset. Det kan også være, at væggen skal være på tværs af rummet, eller at du må bygge et indhak eller lignende, for at det kommer til at fungere bedst.

Lav en arbejdstegning af projektet, så du er godt forberedt på opgaven.

Byg en gipsvæg

En skillevæg bygges nemmest af gipsplader. Gipspladerne sættes fast på et skelet af træ eller stål, som bygges op først.

Det er en relativ nem opgave for en habil handyman, men hvis din væg er lidt mere kompliceret end blot en stor lige væg, eller hvis der skal en dør i eller andet, så kan det godt være, at du skal sætte dig grundigt ind i, hvordan man  bygger en gipsvæg, inden du kaster dig ud i projektet.

Gipsplader er store og uhandy, så under alle omstændigheder er det rarest at være to om opgaven, for det kan være sin sag både at håndtere de store plader og en skruemaskine på én gang.

Når gipsvæggen er bygget, skal overgange og skruehuller spartles ud. Derefter slibes spartlingerne, og væggen er klar til at blive behandlet med forankringsgrunder, inden du kan male eller tapetsere den.

Du kunne evt. lade børnene være med til at bestemme farven på malingen eller tapetet. Så føler de også, at de er med i projektet.

Det er selvfølgelig også muligt at hyre en professionel tømrer til at klare den opgave. Så ved du, at det bliver gjort ordentligt og hurtigt.

Uanset, om du klarer opgaven selv, eller udliciterer den til fagfolk, så vil ungerne elske at have fået hvert deres nye værelse, som de nu kan rykke ind på.