
Følg med i børnenes interesser
Det er vigtigt både for barnet og for forælderen, at den voksne i hvert fald gør et forsøg på at følge med i, hvad barnet er optaget af.
Det kan være en sportsgren, en bog, vennerne eller et spil. Har du ikke den naturlige interesse for de samme ting, så må du enten simulere eller forsøge at sætte dig ind i det.
Det giver en vis samhørighed, når I kan dele en interesse, og det giver barnet en oplevelse af accept
Barnets fritidsinteresser
Når barnet bliver stort nok til at gå til en fritidsinteresse, er det ikke nok, at du bare er chauffør. Den del er selvfølgelig også både vigtig – og i starten i hvert fald – nødvendig.
Det er også vigtigt at vise en vis interesse for det, som barnet går til. Er det en sportsgren, så må du prøve at forstå sportsgrenens regler og discipliner. Det giver dig en bedre mulighed for at spørge ind til sporten og til de begivenheder, du har set på sportsbanen. Det kan give nogle gode snakke, og barnet oplever, at du støtter det i dets interesse.
Brætspil
Det er både vigtigt og hyggeligt at spille spil sammen. Det vil nok primært være brætspil, der kommer på bordet, når det kommer til spil. Det er både intellektuelt og emotionelt udviklende at spille spil.
Det gælder både de gode gamle klassikere som ludo, dam, yatzy, matador, kortspil og så videre og de nyere spil, som barnet har stiftet bekendtskab med andre steder. Selv om du ikke kender disse spil, er det godt, hvis du sætter dig ind i reglerne og spiller det sammen med barnet.
Computerspil
Det er muligvis anderledes, når det kommer til computerspil. Der sker hele tiden en udvikling, og de spil, du kender, er allerede forældede, når barnet når alderen til at kunne spille det.
Her kan du vælge enten at vise barnet dine gamle favoritter eller at sætte dig til at lære de spil, barnet spiller, at kende. Om ikke andet så for at kunne snakke med om dem.
Når barnet når en vis alder, får det nok sin naturlige afslutning.
Pokemon Go
Måske husker du Pokemon fra dengang? Det har jo fået lidt af en renæssance i de seneste år. Men det er en hel del udviklet i forhold til dengang.
Hele Pokemon Go universet er kommet til siden. Selv om du måske har en grundviden om Pokemon fra dengang, så kunne du måske have glæde af at blive opdateret i forhold til Pokemon Go. Det kan du få her, hvor alt bliver forklaret. Så kan du måske stadig gøre dig gældende i forhold til alt det, der har med Pokemon at gøre.
I hvert fald kan du gøre et seriøst forsøg på at følge med i, hvad der nu optager dit barn. Det er ikke altid muligt, og på et tidspunkt må du nok enten give fortabt eller trække dig tilbage. Det er en hårfin balance. Det gælder om at mærke efter, hvornår du skal det ene eller det andet.
