
Børn og motion
Det er sundt for børn at bevæge sig. Bevæger dit barn sig for lidt, så er dit ansvar at sørge for, at junior kommer til det. Men også at sørge for, at det bliver på en fornuftig måde.
Børn bevæger sig
Børn er skabt til at bevæge sig. De har knapt lært at gå, før de løber rundt og er i konstant bevægelse. Der kan selvfølgelig være personlige forskelle på, hvor stort et aktivitetsniveau det enkelte barn har, men alle børn vil naturligt bevæge sig meget.
Det gør de dels fordi, de er født nysgerrige og skal ud i verden og undersøge alting. Og det gør de dels fordi, deres bevægeapparat skal trænes til at blive stærkt nok til at klare den fysiske del at livet så godt som muligt. Det er jo smart nok.
Så når ungerne farer rundt med krudt i bagdelen, så bare tænk på det som træning.
Hvor meget skal børn bevæge sig?
I takt med at barnet bliver ældre falder det naturlige aktivitetsniveau. Det er også helt naturligt. Igen kan der her være store individuelle forskelle på, hvor meget det enkelte barn af sig selv vil bevæge sig. Nogle kan have svært ved at sidde stille, og andre foretrækker nogle rolige aktiviteter.
Men da børn er født til at bevæge sig, så er det vigtigt, at de får muligheden for det. For de meget aktive børn er det jo ikke noget problem, om de får bevæget sig nok. Det skal de nok selv sørge for. For de mere passive børn vedkommende, må de ofte lokkes lidt, inden de kommer i gang.
Børn bør bevæge sig med en relativ høj puls hver dag. Og det skal de helst i mindst en time om dagen. Også de store børn.
Teenagerne
Når barnet når teenage-alderen, sker der for manges vedkommende det, at deres aktivitetsniveau daler. Det betyder ikke, at de ikke bør bevæge sig længere. Det betyder snarere, at de har brug for et mere tydeligt skub bagi, inden de letter sig og får rørt sig.
En typisk teenagers liv er jo mere stillesiddende, end det var, da de var yngre. Derfor ligger det måske ikke så naturligt for dem at få motioneret de der 60 minutter hver dag.
Hvis de stadig går til noget holdsport, er det rigtig fint, for så kommer de gerne afsted. I hvert fald på de dage, hvor der er træning.
Det kan være sværere for dem, der ikke dyrker sport fast nogle gange om ugen. Her bør du skubbe lidt – eller meget – til din teenager for at lokke noget motion i ham eller hende. Gør det gerne, inden teenageren bliver en lidt ældre teenager, for sløvheden har det desværre med at sætte sig bedre fast med alderen.
Du kunne jo motionere sammen med dit store barn – det er perfekt for jer begge.
Motion er meget vigtigti alle aldre, og de gode motionsvaner anlægges bedst så tidligt som muligt.
Børn og skærme
Diverse elektroniske skærme får jo som bekendt skylden for mange elendigheder. Her iblandt børn og unges generelt dårligere kondition.
Der kan jo godt være noget om snakken. Hvis et barn bruger uforholdsmæssig lang tid foran en skærm i løbet af et døgn, så må den lange tid i kropsmæssig passivitet tage tiden fra noget andet, som barnet kunne have lavet i stedet for.
Det strider mod et barns natur at forholde sig i ro med sin krop i timevis hver dag. Og hvis det er det, skærmen er medvirkende til, så er det både naturstridigt og skadeligt.
Det kan også gå hen at blive en vane for barnet at sidde meget med en skærm, og det kan optaget barnet så meget, at det bliver en hel besættelse.
Din opgave i forhold til skærme er at opstille regler for, hvad der må spilles, og hvor længe der må spilles. Og ikke mindst at præsentere barnet for de sunde alternativer til skærmen.
Computerspil er ikke i sig selv af det onde, men at det fylder uforholdsmæssigt meget i løbet af barnet dag, kan være det.
Unge og fitness
Mange store drenge, og enkelte piger, vil gerne være større og mere muskuløse. Derfor signer de op i et motionscenter og giver den gas der. De træner og træner og spejler sig i de virkelig store unge mænd i træningscenteret.
Der er ikke noget i vejen med at træne, og det er fint at gøre det i et træningscenter. Men det er meget vigtigt at lære den unge, at han ikke må overtræne. Det kan han nemt komme til, så længe hans krop ikke er færdigudviklet.
En ung mand vokser somme tider helt indtil starten af tyverne. Derfor skal han være varsom med at træne hårdt igennem som en voksen mand kan gøre.
Det må du fortælle din søn og så håbe på, at han hører efter, hvad du siger. Ellers kan du måske alliere dig med en træner i centeret, der kan understøtte det, du siger.
Træning er godt, men alt med måde.
